mandag den 19. november 2012

Mere ro på

Alt går stille og roligt her i Chile. Det hele er blevet hverdag, dog stadig med de små ting, som jeg vil kalde 'særheder', da det er kulturforskelle ;) Jeg går i skole, er sammen med venner og kæreste i fritiden og tager til fest i weekenderne. Dog får jeg tilbud, som jeg ikke ville få, hvis jeg havde mørkt hår og solbrun hud, hahaha.
Ej. Det, jeg mener, er, at som udvekslingselev er man interessant i forbindelse med skolearbejde også, da det altid er sjovt at høre, hvordan folk fra andre lande ser det hele. Det har medført, at jeg blev interviewet til 'La Estrella', en af de mest læste aviser i Chile (dog opdelt, så mit interview kun blev bragt i regionen 'Antofagasta'), for en del tid siden. I fredags blev jeg dog spurgt af nogle af mine klassekammerater, om jeg ikke ville deltage i et radiointerview sammen med Leo og Thom (min amerikanske buddy), da de var ved at stable en radiostation på benene i skolen. Sagde uden tøven ja men uden at overveje, gyyysss, at det skulle foregå på spansk. Var meget nervøs, da vi sad i det lydtætte rum mens, det hele blev optaget. Min nervøsitet knækkede mig dog kun én gang, da jeg ikke forstod spørgsmålet, og jo ikke kunne spørge om hjælp, da det hele blev optaget. Heldigvis var det ikke 'live', men skulle klippes sammen senere, så det var ikke noget problem. :) Og generelt er mine klassekammerater virkelig forstående og afslappede, og de kan faktisk godt lide os (det virker i hvert fald sådan, hahah).

Hjemme i Danmark må det være ret koldt lige nu, ikke? Her bliver det blot varmere og varmere, og på en normal dag for tiden er det et par og tyve grader + høj sol. Chilenerne går dog stadig med lange bukser, så jeg kan nok forvente en del mere varme som sommeren nærmer sig... puha.
Kan slet ikke forholde mig til, at det snart er jul. Klimaet er jo helt forkert?! At det er den 19. november, og jeg går uden jakke, stemmer slet ikke overens. :b

Det går meget bedre med mit spanske. Laver stadig mange fejl, men jeg begynder at kunne høre, når det er forkert, og jeg retter mig selv mens, jeg taler. OG jeg kan rent faktisk føre en (simpel) samtale nu, uden de store komplikationer:D Jeg begynder også at få noget ud af spanskundervisningen, som er blevet lidt mindre basic.

Så er jeg også begyndt til spinning i skolens gym sammen med Leo og Mie. Da billedet nedenunder blev taget, havde vi fået så meget energi af den times spinning, at vi gik amok på maskinerne i hallen. Havde helt glemt, hvordan det føles efter en god gang motion! Timen er fra 21-22 hver dag, men vi tager derhen 3 gange om ugen, efter vores spanskundervisning. Det er helt ideelt, da vores time slutter mellem 20.15 og 20.30, så vi har lige tid til at tage en sludder og klæde om.


Vi hygger rigtig meget generelt os tre. :) I fredags valgte vi at tage ud og danse, og inden fik vi os en drink på SpellCafe
 Smukke Leo, der syntes, det var en anelse mærkeligt at bestille 'sex on the beach' fra den mandlige tjener
Dejlige Mie med sin cosmo - en ægte tøsedrik, mmmmh
 
Vi prøver at overholde, at vi én gang om ugen mødes hjemme hos mig for at ordne vores negle.

 Lilla: Mie.
Glimmerød: Leo
Gepard: Mig (rauwr)
 
Lørdag inviterede vi os selv med drengene hjem til Lalo (en af vores chilenske bekendte). Det var meningen, at vi først skulle hygge lidt dér, og derefter tage på diskotek i den sydlige del af byen. Men det er jo en klassiker, at man så aldrig kommer videre, hahaha. Her er lidt billeder fra aftenen.
 

 Et af Fabis ømme øjeblikke. Her sammen med Antonio og Willi
 Iago lærer at tælle til 10 på dansk. Dette var 'otte', dog med syv fingre oppe, hahah
Drengene har sjov med at dryppe stearin i andres drinks
Iago og Willi poserer 
På med smilet 
Fabi får sig en bette lur
Hygge med stil i køkkenet 
Mr. SquareFace og Hr. jeg-trænger-virkelig-til-at-blive-klippet-og-jeg-ved-det 
har det sjovt
Stemningsbillede. Tak for den venlige gestus, i to!
To hårde typer tager selvportrætter i sofaen
Fik skrevet en lang og ubehagelig besked på min arm, tak for det
 
Mere har jeg vist ikke at byde på lige nu. Skal snart til spanskund. og har igen-igen optræk til sygdom. Håber dog, det bliver ved let ubehag, og at jeg ikke behøver komme på alt muligt antibiotika (igen) og blive stukket i balden (også igen).

Hej hej:D

tirsdag den 6. november 2012

Orv ja, og så fik jeg endelig fortalt...

... Patty og Gaby, at jeg kærester med Fabi. De grinede bare og sagde, at de da godt havde set det komme/'så langsomme er vi altså heller ikke'. Intet problem overhovedet. Patty grinede bare først og vi snakkede om, hvordan mænd fra Syd-/Mellemamerika kan være osv. (at de kan være dominerende og alt det der med kvindesyn), så jeg var klar over, at det måske kunne blive et problem her generelt. Men nu har jeg tilbragt rigtig, rigtig meget tid sammen med Fabián, så jeg ved, at han slet ikke er sådan. -Og aldrig om jeg nogensinde ville lade mig kue af mandchauvinistisk fis, for som mutti så rigtigt sagde, da vi snakkede om det samme emne; "og så er du desuden slet ikke opdraget sådan". ;)

Så jeg er bare glad!

Pakker!

Gaver hjemmefra, juhuuuuuu! :D

Første pakke. Hvad mon der er i?
Iiiih hvor er jeg heldig! Tak moaaar.
 
Men hov, hvad er nu det? En pakke mere? Og den er kommet i dag?!
 

 Hvem er den nu fra?
Sikke lækre sager! Tusind tak for pakken med 'Danmark' som tema, faster 1+2, Kåre, Mikkel, farfar og farmor, kusine Ida og Amalie, fætter Frede og Nicolaigil.
 
 
Mange, mange gange tak til alle, der tænker på mig (: Kram!