tirsdag den 28. maj 2013

SUCCES!

I flere dage har jeg arbejdet på en "nyhedsudsendelse" til den ene af mine fag, der handler om at lave nyheder specielt til TV. Vores lærer arbejder på en lokal nyhedsstation i Antofagasta, TVN, og han ved, hvad han snakker om (på trods af at han er meget ung og lækker, ufff). Jeg var i gruppe med en (JP), der normalt går på 3. og ikke 2. år på universitetet (journalistik), men som tager timen igen, fordi han ikke bestod sidste år. Han har aldrig vist sit ansigt til timerne, men alligevel gad han ikke høre på mig under vores "samarbejde", selvom jeg rent faktisk møder op til undervisningen. Jeg skrev til ham hver dag for at komme i gang med vores opgave, men ååh hvor var det svært for ham at få taget initiativ til noget som helst (også selvom det rent faktisk var mig, der tog initiativ hver gang).
Vores opgave gik ud på, at vi skulle lave en nyhedsudsendelse med 'kultur' som overtema, og så kunne vi ellers vælge frit mellem events og hvem, vi gerne ville interviewe. Det gik fint nok i starten, da JP fik reserveret de professionelle kameraer, der tilhører skolen, og fik arrangeret nogle interviews. Derudover ville han gerne skrive vores 'oversigt' over, hvordan vores udsendelse skulle forløbe. Så jeg tænkte "fint nok, han har styr på det". Dog, da vi kommer frem til stedet hvor, vi skulle lave vores interviews, har jeg stadig ikke fået dét, JP har skrevet, så jeg er slet ikke forberedt. Det var lidt et problem, da vi havde aftalt, at jeg skulle fungere som journalisten, og han ville være kameramand. Jeg prøvede tidligere at overtale ham til at være journalisten, da han jo ikke har mødt op til timen, og derfor ingen idé har om, hvordan kameraet skal håndteres. Hans stålfaste argument for, at han skulle være kameramand, var, at "tengo brazos fuertes, entonces yo puedo llevar la cámara" (jeg har stærke arme, så jeg kan bære kameraet).... Wtf. Nå, men vi kommer derud, og jeg kan med det samme se, at det ikke ligefrem er kuturrelateret det her sted, vi er havnet. Vi var backstage til et ungdomsprogram med unge piger dansende i korte skørte og nedringede toppe, og jeg havde en formodning om, at han egentlig bare ville derhen for at så på bryster (hvilket der også var et par videoer af, opdagede jeg, da jeg så det hele igennem noget tid efter... suk). Pointen er, at vi fik lavet vores interviews, og igennem meget af det tænkte jeg; "jamen vi kan jo ikke bruge det her svar til noget", og senere da jeg kom med input til at bruge i vores videoer, så blev der bare brummet 'hmmm' og kigget distraheret rundt, og jeg måtte flere gange gentage mig selv. Dette til ingen nytte, da han stadig ikke gad høre, hvad jeg havde at sige, og bare overtrumfede mig med sine egne ret kedelig ideer.
Den dag, hvor vi var ude at filme, var den sidste dag, jeg så ham inden, vi skulle aflevere videoen en uge efter. Havde det ikke været for min perfektionisme og ry som værende en god studerende, så havde jeg ikke lavet en rygende hattefis. Dog overtog min ansvarlighed, og jeg arbejde hele weekend, da vi manglede klip generelt for at kunne få det hele til at hænge sammen. Jeg havde dog intet professionelt kamera, da dette skulle reserveres i forvejen. Heldigvis var min iPhone endelig nået frem fra lille Danmark, så med den i hånden tog jeg af sted til nogle kulturelle events inde i centrum af Antofa. Jeg skulle bare bruge nogle korte videoer med noget spændende/interessant indhold, som jeg ville kunne klippe sammen til én lang nyhedsudsendelse (den weekend var desuden første gang, jeg gav mig i kast med Windows Moviemaker). Det hele lykkedes til sidst, og jeg fik afleveret min video her til aften. Jeg har selv indtalt min stemme, optaget videoerne, editeret og hvad der nu ellers er. Det er kun JP, der holder kameraet under de interviews med de tre kilder. I slutningen er det Leo, der filmer mig, fordi jeg stadig ikke havde hørt noget fra JP og desuden på det her tidspunkt slet ikke var interesseret i at høre fra ham længere (maricón pesado, en serio!).
Er glad for, jeg har nogle søde klassekammerater, der støttede og hjalp mig (: Og egentlig er jeg ked af, at jeg ikke fik en bedre partner. Ikke pga. karakterer eller lign., men pga. det faktisk var en ret sjov og ikke mindst kreativ opgave!
Da vores lærer gennemgik min opgave i klassen, var jeg helt vildt nervøs. Ikke mindst fordi han skulle gennemgå den foran hele klassen, og alle skulle være med til at give konstruktiv kritik bagefter. Dog blev jeg bare helt vildt glad og stolt af mig selv, da alle de ting han roste (som begyndelsen og slutningen) var noget, jeg helt selv havde lavet. Han spurgte endda, om det virkelig VAR mig, der havde været ude at optage alle de klip i starten af videoen, for det så ikke sådan ud. Og lige bagefter spurgte han mig om, hvad jeg studerer hjemme i Danmark. Dertil måtte jeg svare 'intet', da jeg jo for øjeblikket ikke er i gang med mine studier. Han rystede overrasket på hovedet og så imponeret ud. Han havde vist ikke forventet, at jeg kunne lave noget, som kunne måle sig med de andre studerende fra min klasse. Ikke mindst fordi, jeg er udvekslingsstudent og dette er min første rigtige aflevering, jeg har lavet i hans timer, hvor de andre har haft afleveret en før, da jeg var i Mexico.
Så er rigtig stolt og glad for, at jeg kunne overraske ham positivt!
Da min video sluttede klappede mine klassekammerater, og efter timen kom der nogle stykker op til mig og sagde, at jeg fik lavet et rigtig godt resultat.
Ved selvfølgelig godt, at min video er god på 'læringsbasis' og ikke som professionel (langt fra), men jeg blev sgu stolt alligevel!:D




torsdag den 16. maj 2013

Paty hjemme fra arbejde

Tirsdag aften kom Paty hjem fra arbejde, som hun altid gør om tirsdagen. Kan ikke huske, om jeg har nævnt det, men hun arbejder syv dage oppe i minen, og derefter har hun syv dage hjemme. Jeg havde ikke set hende i tre uger, da ugen inden, jeg tog til Mexico, var hendes arbejdsuge. Så mens, jeg var af sted, var hun hjemme (dog brugte hun tiden i Santiago), og da jeg kom hjem igen, var hun allerede taget af sted på arbejde dagen før. Så det var godt, at se hende igen. (: 
I går havde jeg time fra kl. 19.30 til 21.20, og bagefter tog jeg direkte hen på en restaurant, hvor Noni, tía, Gaby og Paty allerede var. Imens Paty var på arbejde, havde det nemlig været mors dag, så hun inviterede os ud for at fejre sin mor, Noni. Vi var på en restaurant, der kun serverede kød, og jeg mener KØD. Store bøffer fik vi serveret. Jeg havde svært ved at spise op, da jeg her i Chile er blevet vant til at spise meget lidt kød, da min chilenske familie ikke gør sig meget i det, men mere salat, ris og supper. Når vi får noget, er det som regel fisk eller kylling. Så en stor bøf med godt med stegefedt, ja, det var længe siden, jeg havde fået det! 
I anledning af mors dag, havde jeg købt en pakke til Paty med badesalt, body lotion, et lille duftlys og shower gel. Gaby, Carola og Cristian havde slået sig sammen og købt et lille rejsefladejern. Nå, men fordi hun jo ikke var hjemme på den rigtige dag, men kom hjem tirsdag aften, så lavede vi morgenmad og bragte det ind på sengen onsdag morgen. Så sad vi ellers dér alle tre med hver sin gaffel og kop te og spiste og sludrede. Meget hyggeligt (:
Kl. 11 samme dag havde jeg aftalt, at jeg skulle mødes med Leo i supermarkedet Jumbo for at købe ind til cupcakes. Da vi lavede dem senere om eftermiddagen, gik det hele faktisk temmelig glat - hvilket jeg fandt mærkeligt, da der altid SKAL gået eller andet galt, når jeg forbereder noget i et køkken. Men det gjorde der så også... Bagepladen havde stået på bordet mens, vi fyldte kageformene. Da Leo tager bagepladen og propper den i ovnen, og vi står og beundrer vores fine kager, går der to sekunder efter, vi kigger væk, og hele køkkenet bliver fyldt med røg. Leo åbner ovnen og mere røg kommer ud. Jeg skynder mig at åbne emhætte, døre og vinduer og håber inderligt, at der ikke er en røgalarm, der kunne finde på at gå amok. Jeg får fragtet bagepladen udenfor, og i mens ser Leo årsagen til røgen; en plastikbordskåne havde klistret sig fast til bunden af bagepladen og var faldet ned, da den blev sat i ovnen. Den var fuldstændig smeltet i bunden af ovnen, og Leos reaktion var priceless. Hun grinede samtidig med at panikke og gå rundt i cirkler. Mens massen havde været flydende, havde hun skrabet på livet løs med en lille kniv, men da det størknede, var det ikke til at få af. Hun ville tænde ovnen igen, for ar varme plastikken op på ny, men det fik jeg heldigvis forhindret. Overbeviste hende om, at en gang kogende vand nok ville gøre tricket. Det virkede i hvert fald, og det var ikke til at se bagefter. (; 

Det var bare en lille opdatering fra min hverdag. Underligt, jeg snart skal hjem, men jeg glæder mig også (: kram til alle!

Os ude at spise på restauranten med det passende navn 'Mu' (;

mandag den 13. maj 2013

Tijuana (fortsat)

I fik jo langt fra alle billederne i det sidste indlæg, men var nødt til at stoppe dér, da jeg skulle til fødselsdag. Det var Mies chilenske søster Ignacia, der havde inviteret os over til burgere og kage. Lidt underligt at være der og se Mies tomme værelse - hun mangler helt bestemt. (Til jer, der ikke ved det, så er Mie taget tilbage til Danmark. Det har været en hemmelighed i mange måneder, at hun ville tage hjem og overraske sin lillebror og det meste af familien ved at dukke op til brorens konfirmation. Jeg skal snart snakke med hende på skype og høre nærmere om, hvordan det hele gik (: )

Billeder, billeder, flere billeder:

Vi var ude at spise med Fabiáns mor, far, storebror Luis Eduardo, storebrors kone Adriana og Fabiáns niece Perla og nevø Luis.
Desværre duede batteriet i Eduardos bil ikke til meget, så mændene måtte i sving med kabler efter måltidet. 












Der børstes tænder inden gåtur rundt i Tijuana
For en gangs skyld var jeg før færdig end Fabi, så jeg fordrew tiden med, at tage lidt billeder af huset.
Dette er Fabiáns værelse
Mere af Fabis værelse, med yndlingskrogen bestående af tv og computer
Den anden ende af værelset
Endelig ved at være færdig på badeværelset... 
Til venstre storesøster Brissias gamle værelse
Storesøsters værelse
Står på trappen og tager billeder af "spisestuen". 
Til venstre var køkkenet, endnu et toilet og forældrenes soveværelse.
Til højre stue med sofaer.
Foto op af trappen
Åbning til køkkenet til venstre
Fabiáns tofarvede bil parkeret foran huset.
Foran kan man se nogle af de andre rækkehuse
SÅ skal vi endelig køre!
En statue. Hvilken ved jeg ikke, haha. Kulturel er jeg.
Statue med poserende pigebarn foran
Fabi foran 'cecut'en, der ligger i det kulturelle centrum i TJ.
Indvendig er der en biograd, der viser dokumentarer


Mere cecut

Vind i håret
Vi fortsatte vores vandring og barene begyndte at dukke op.
Denne her hedder 'The Container'  og er også lavet af containere i flotte farver



Byens kendetegn: et stort ur (det er firkanten i midten, der er selve uret)
Uret virker ikke, og selve monumentet er lavet af ringe materialer, hvilket man kan se, når man kommer tæt på.
Her langt fra ser den ellers okay nydelig ud.
Fabián fortalte, at inden, uret blev bygget, blev der promoveret rigtig meget for det og sagt, at det skulle være storslået og drage turister til, derfor var det også et stort beløb, der skulle gå til konstrueringen. Dog blev der sparet alt, der var muligt. De penge, der blev sparet røg -uofficielt selvfølgelig- lige i lommerne på byens borgmester... Så nu har byen et ur, der ikke engang går.
Ikke for at lyde fordomsfuld, men denne hændelse lyder ikke helt fremmed, når vi taler om Mexico.
Bykort. Ikke at jeg havde den fjerneste idé om, hvor vi var, ahahah.
Toppen af uret
Det var meget varmt, den dag. Dog var jeg ikke klar over, at de følgende to dage skulle blive endnu varmere... puhhh
Gade med små souvenirboder og steder at spise frokost


Til venstre i billedet ser vi en "zonkey", et æsel, der er malet stribet som en zebra, typisk for Tijuana


Selvom billedet er rystet, skulle det med. Alt i ser her er forskellige slags tequila'er - og dette er kun den ene af de tre vægge!

Wrestling er noget Mexico er kendt for, så jeg kunne da ikke komme som turist uden at købe brydermasker.
Fabi udvalgte to, der ifølge ham er de to klassiske og mest kendte masker.
De skulle self. prøves på.
Denne er 'Blue Demon'
Denne maske blev båret af 'El Santo' 
Et link til at se de to i aktion:
Den aften skulle vi have venner på besøg, og Fabián og jeg havde aftalt, at vi ville lave havregrynskugler (ja, i maj), så vi var på indkøb.
Dansk lurpak var der simpelthen i supermarkedet ved siden af mexicansk smør.
Bare et sjovt tilfælde.
Så er turistturen og indkøbene overstået, tilbage til huset.
Fabi ved siden af Rafa, der var med for at hente mig i lufthavnen
Adrian med sin kæreste Alejandra, der lige havde nogle lektier, hun skulle ha' klaret.
Hun bor på den anden side af grænsen i byen San Ysidro, så Adrian henter og bringer hende altid, når de skal et eller andet.
Overblik oppe fra trappen.
Det krammende par er Fabis bedste ven Gera og hans kæreste Andrea













Dagen efter skulle vi lave sushi om aftenen, så der var tid til at spille lidt computer inden.

Andrea har arbejdet på en sushirestaurant og havde alt det nødvendige udstyr (og megen tålmodighed), da vi gav os i kast med at lave sushi.
Fabián forsøger sig.
Den dreng er bare ikke god til at lave mad sådan helt generelt, ahaha.


Rafas tur
Gera er moden og tager opvasken ;)


Jake, endnu en af Fabiáns venner, fik lavet aftenens nok flotteste sushi
Rafa med kæresten Avril
Gera og længst til højre Gil
Der var også tid til en smule ømhed ;)
Jake fortsætter

Så blev det min tur. 
Og wow, det er virkelig sværere, end det ser ud til

Efter alle havde spist sig mætte i den hjemmelavede sushi og var taget hjem, tog Fabián og jeg videre på bar en times tid.
Jeg spurgte Fabi, om han virkelig ku' se mere trist ud end på det forrige billede, og det ku' han så godt. (;





En træt, tilfreds og mæt Emilie















Dagen efter var der en temadag på en af folkeskolerne i TJ, så Fabián og hans medstuderende fra psykologi skulle sætte en bod op og snakke om seksuel orientering.
Der var mange boder, alle med forskellige temaer, som fx mobning, afhængighed af medier, kønssygdomme, hvad er et sundt kærlighedsforhold, vold i hjemmet etc.
Boderne er endnu ikke åbne




Fabián med sin gruppe

Jeg var lige ved at gå til at varme, og self. havde "vi" fået boden midt i solen, så jeg måtte søge afsides for at finde lidt skygge. Ej hvor jeg svedte. Vinden hjalp bare heller ikke, når den endelig kom, for den var tør og varm. - Meget forskelligt fra Antofagasta, der har havet lige ved siden af og derfor har højere luftfugtighed og kølig vind.
Udsigt
"Jesus Kristus er Herren" skrevet på bjerget. 
Mange steder var man ikke i tvivl om, at man befandt sig i et generelt religiøst land.


Da jeg sad alene og blot forsøgte at holde mig selv i live, blev jeg kontaktet af nogle af de unge, der var kommet for at se boderne. De ville vise mig korttrick, hvorefter jeg selv viste et, jeg kunne, som de overraskende nok ikke kendte.
De spurgte meget ind til mig og ville høre, hvor jeg var fra, og hvad jeg lavede i TJ.
En af drengene blev lettere forvirret over min forklaring, da: jeg er dansker, er på udveksling i Chile, men lige pt opholdt mig i Mexico. Grænsekontrollen, den dag vi tog til San Diego for at købe koncertbilletter, kiggede lige så overrasket på mig, da de spurgte mig om det samme som drengen, hahah.











Jeg kan ikke huske, om det var samme aften eller senere, vi tog i byen, bare mig og Fabián.
Han havde snakket varmt for bylivet i TJ dengang, han var i Chile (hvor der, ifølge ham, intet sker), så jeg var spændt på at se downtown Tijuana om natten (vi var gået igennem området i dagslys)
Øl, kan jeg mon godt li' det nu?
Nej, det er altså stadig ikke min favorit...
Vi gik fra bar til bar, og på sted nr. 2 fik jeg en kop vin blandet med sodavand og saft med krydderier i kanten af koppen - stadig bedre end øl
Ikke en helt lille kop, jeg fik mig.
Og det smagte faktisk overraskende helt okay!
Vi gik videre, og kom til et sted kaldet "Porky's", der til Fabiáns overraskelse ikke længere var populært for de seje unge-unge, men fyldt med folk over 30.
Åbenbart skifter moden ret hurtigt derovre?
Grisestempler


Jeg har ikke et billede, men efter Porky's kom vi til en anden bar, hvor Fabi blev genkendt af en 'fan', der følger Fabi på twitter og spiller League of Legends med ham - de har dog aldrig mødtes i virkeligheden før den aften. Der blev sludret temmelig længe om, hvordan fyren godt kunne lide Fabiáns måde at spille på etc etc etc. Pudsig oplevelse
Sidste sted vi var, var der endelig mulighed for at danse!
Dette er dog et billede af baren, men inde i et rum ved siden af, blev der spillet musik og danset.
... og så fik jeg prøvet at spise minigræshopper, der self. var krydret godt igennem (man er vel i Mexico)

Jeg var ikke meget for det til at starte med, men ned kom de dog - man bliver jo sulten af at være på bytur, det ved alle da!
Flot zoomet, Emilie...