Paty hjemme fra arbejde

Tirsdag aften kom Paty hjem fra arbejde, som hun altid gør om tirsdagen. Kan ikke huske, om jeg har nævnt det, men hun arbejder syv dage oppe i minen, og derefter har hun syv dage hjemme. Jeg havde ikke set hende i tre uger, da ugen inden, jeg tog til Mexico, var hendes arbejdsuge. Så mens, jeg var af sted, var hun hjemme (dog brugte hun tiden i Santiago), og da jeg kom hjem igen, var hun allerede taget af sted på arbejde dagen før. Så det var godt, at se hende igen. (: 

I går havde jeg time fra kl. 19.30 til 21.20, og bagefter tog jeg direkte hen på en restaurant, hvor Noni, tía, Gaby og Paty allerede var. Imens Paty var på arbejde, havde det nemlig været mors dag, så hun inviterede os ud for at fejre sin mor, Noni. Vi var på en restaurant, der kun serverede kød, og jeg mener KØD. Store bøffer fik vi serveret. Jeg havde svært ved at spise op, da jeg her i Chile er blevet vant til at spise meget lidt kød, da min chilenske familie ikke gør sig meget i det, men mere salat, ris og supper. Når vi får noget, er det som regel fisk eller kylling. Så en stor bøf med godt med stegefedt, ja, det var længe siden, jeg havde fået det! 

I anledning af mors dag, havde jeg købt en pakke til Paty med badesalt, body lotion, et lille duftlys og shower gel. Gaby, Carola og Cristian havde slået sig sammen og købt et lille rejsefladejern. Nå, men fordi hun jo ikke var hjemme på den rigtige dag, men kom hjem tirsdag aften, så lavede vi morgenmad og bragte det ind på sengen onsdag morgen. Så sad vi ellers dér alle tre med hver sin gaffel og kop te og spiste og sludrede. Meget hyggeligt (:

Kl. 11 samme dag havde jeg aftalt, at jeg skulle mødes med Leo i supermarkedet Jumbo for at købe ind til cupcakes. Da vi lavede dem senere om eftermiddagen, gik det hele faktisk temmelig glat - hvilket jeg fandt mærkeligt, da der altid SKAL gået eller andet galt, når jeg forbereder noget i et køkken. Men det gjorde der så også... Bagepladen havde stået på bordet mens, vi fyldte kageformene. Da Leo tager bagepladen og propper den i ovnen, og vi står og beundrer vores fine kager, går der to sekunder efter, vi kigger væk, og hele køkkenet bliver fyldt med røg. Leo åbner ovnen og mere røg kommer ud. Jeg skynder mig at åbne emhætte, døre og vinduer og håber inderligt, at der ikke er en røgalarm, der kunne finde på at gå amok. Jeg får fragtet bagepladen udenfor, og i mens ser Leo årsagen til røgen; en plastikbordskåne havde klistret sig fast til bunden af bagepladen og var faldet ned, da den blev sat i ovnen. Den var fuldstændig smeltet i bunden af ovnen, og Leos reaktion var priceless. Hun grinede samtidig med at panikke og gå rundt i cirkler. Mens massen havde været flydende, havde hun skrabet på livet løs med en lille kniv, men da det størknede, var det ikke til at få af. Hun ville tænde ovnen igen, for ar varme plastikken op på ny, men det fik jeg heldigvis forhindret. Overbeviste hende om, at en gang kogende vand nok ville gøre tricket. Det virkede i hvert fald, og det var ikke til at se bagefter. (; 

Det var bare en lille opdatering fra min hverdag. Underligt, jeg snart skal hjem, men jeg glæder mig også (: kram til alle!

Os ude at spise på restauranten med det passende navn 'Mu' (;