Næsten fremme (udgivet som skrevet dengang i Miami)

Indtil videre er det lykkedes mig at blive råbt op 2 gange i Santiago lufthavn (ved stadig ikke hvorfor, flyet var ikke ved at boarde) og én gang i flyet til Miami for at komme og hente mine duty-free varer. Sad ved vinduet, så måtte over manden ved siden af mig og småløbe op til indgangen. 'Hvor er din kvittering?' Ups, den glemte jeg i min taske under sædet foran mit (som flyreglerne foreskriver!). Fik et syngende men irriteret 'I told you to bring it', hvorefter jeg akavet måtte lunte tilbage til mit sæde, mens jeg mumlede på engelsk til manden; 'men Emilie Jensen ER altså mig'. Det lykkedes dog til sidst. Inden, jeg steg på netop dette fly, var mit blodsukker så lavt, at det eneste, jeg kunne tænke på, var, at få noget at drikke og spise så hurtigt som muligt. Boardingkøen var lang, så jeg tog imod chancen og smuttede over i en kiosk og købte en pepsi. Iskold ned med den i tasken og hen i køen. Dette er min første tur til USA, og jeg var ikke lige klar over, at jeg ikke måtte medbringe drikkevarer fra EFTER security med ind i flyet. Den blev nuppet fra mig i den manuelle gennemgåen af min håndtaske. Var begyndt at blive desperat for noget sukker, men heldigvis gik der ikke længe efter, vi var kommet i luften, før der var aftensmad. Sidder i Miami lufthavn i skrivende stund, og skal boarde om 10 min til San Francisco. Har overlevet flyskift, at finde min kuffert, fået selvsamme kuffert sendt videre til SF og en hæslig lugt, der kommer fra mig selv. Jonas, far og mor, vi ses om godt og vel 7 timer!

Update mht. maveundersøgelserne

Negative. Sådan kan man opsummere mine prøver helt kort. Ikke spor af hverken kolera eller salmonella eller andet - nada. I dag fik jeg smidt endnu en prøve på hospitalet, denne gang en urin, og resultaterne kom senere samme dag; negativ. Ok så. Mine søskende Cristian og Gaby er stadig overbeviste om, at det hele bare er nerver. Tsk, det kan det ikke være, ikke i over en måned, det tror jeg simpelthen ikke på. Har ikke været nervøs straight i så lang tid. Nå, men den aften hos Mies mor, undrede lægen sig også over, at mine tests var kommet tilbage negative og bekymrede sig over, at jeg nu også havde 37,9 i feber (har dog ikke feber længere), for det er aldrig et godt tegn. Fik at vide, at jeg skal fortsætte min diæt, spise alle de piller, jeg fik udleveret i sidste uge, og ydermere havde Claudia nogle piller liggende, der skulle være super gode til at få hele systemet til at køre igen. Dem var lægen enig i, at jeg skulle se at få taget, i alt i 4-5 dage tre gange om dagen, og så skulle det blive bedre. De er derfor blevet fordelt i kuffert og håndbaggage og skal med til USA i morgen. Nu er kl. over to om natten herovre, så må hellere se at komme i seng. Har styr på kuffert etc, men vil gerne have tid i morgen til at tjekke huset igennem (min familie er taget til Iquique), spise morgenmad og tage et bad - altså skal jeg til at sove, hvis det skal blive en realitet (;
Godnat! I sover nok som sten "allerede" nu, men det vil jeg så også gøre. Hej hej.

Frisørtid

I morgen begynder jeg på den store turisttur i Californien, hvilket højst sandsynligt betyder mange turistbilleder foran turistattraktioner. Så hvad er mere overfladisk end at tage til frisøren lige inden dette fotohelvede? Hahah. Den chance for at gå op i mig selv kan jeg da umuligt lade passere. Sidder lige nu og venter de sædvanlige 30 min før, den overskydende hårfarve skal skylles ud. Havde ikke bestilt tid inden, jeg dukkede op, for som det er kutyme i Chile, dukker man ligesom bare op og håber, de har åbent/tid. I døren henvendte en af de søde frisørlærlinge sig til mig og så forvirret ud, da jeg forklarede, at jeg gerne ville have mit hår farvet (tror, det har været min stærke accent, hun ikke lige var forberedt på) Heldigvis dukkede ejeren Jonatan op og uden så meget som at blinke, fortalte han pigen, at jeg skulle have en helfarvningen, og at jeg var Patricias niña. Så har jeg vist også været her et par gange, hahah. Prøvede at forklare, at jeg gerne ville have en lidt klarere rød farve end sidst, og pegede på den mørkerøde farve i bogen, som jeg sidst fik farvet; "så rød som det er muligt, altså mere rød/klar end denne her". Fortryder lidt første udmelding... Det hele gik så stærkt, og synes ikke, jeg fik forklaret mig ordentligt og specifikt nok, før der blev sagt "si si", og så var hun væk. Sidder nu med skidtet i håret, og det ser meget rødt ud. Jeg håber på det bedste! Det værste, der kan ske, er, at jeg får nogle hæslige turistbilleder med familien. Dog er jeg med mit knaldrøde (lader det til) hår og hvide hud en glimrende nationalistisk repræsentant for Danmark.

Den overraskende kraftige røde farve. 

Men det ser altid mere ekstremt ud end det endelige resultat, siger man ikke det?

Nej ok, det passer så ikke. Det blev praktisk taget den eksakt samme farve.

Dette billede er dog taget i dårlig badeværelsesbelysning,

men tror ikke, det er muligt, at mit hår kan blive mere rødt.

 - og jeg ELSKER det!

2 dage!

Så er det hele kommet på plads med turen ned langs kysten fra San Francisco til San Diego med mine forældre og Jonas. Fik billetten tilsendt på mail, og skal sådan set bare være god tid i lufthavnen i Antofagasta på lørdag. Mit fly afgår kl 17.50 lokal Chile-tid og jeg er i SF kl. halv 12 middag næste dag. Mine forældre og lillebror ankommer en del tidligere end jeg selv, så de finder sig til rette og alt det dér, og så henter de mig i lufthavnen. Det er jo helt ligesom en generalprøve på min ankomst til Danmark engang til juli (; Min indrejsetilladelse til the States er blevet godkendt, så nu kan det egentlig godt bare blive lørdag. Nå, men det var i hvert fald rart at få styr på det. Et flueben ved en af de mange ting, jeg skal ha' klaret.
Mht. min tur til Mexico fik jeg at vide af YFU, at hvis jeg rejser væk i 3 uger i skoletiden, er jeg ikke længere del af deres program og bliver smidt hjem.. En streng i regningen.. Så de billetter, der før var så billige, er lige pludselig ikke så billige længere. Jeg skal betale halvdelen oven i det, jeg allerede har betalt billettene bare for at ændre EN af dem. Har snakket frem og tilbage med YFU, der sagde, at jeg slet ikke er autoriseret til at rejse inden for skoletiden, men at hvis jeg rejste en uge, måtte jeg godt. En uge.. Til Mexico.. Fåårk. Dog nåede vi frem til enighed, og jeg har fået lov til at rejse fra d. 26. april til d. 7. maj. Mangler stadig at få ændret min udrejsebillet, men det piner mig at skulle betale så meget mere og så endda få mindre tid i Mexico. Pfff.
Mit kort blev spærret for en uges tid siden. Jeg prøvede forgæves at ringe to dage på forskellige tider af døgnet for at få fat på min bank på deres døgnåbne nummer. På tredjedagen kom jeg (langt om længe) igennem til en sød dame kl. 3 om natten dansk tid. Havde regnet med, det hele bare var en fejl, og at jeg måske bare havde hævet penge lidt for tæt på hinanden, og at kortet bare skulle åbnes igen direkte - for jeg havde jo stadig kortet. Men nej, sådan gik det ikke. Det viste sig, mit kort var blevet brugt i staten Texas i Wallmart og et andet shoppingsted, og der var blevet handlet for omkring 860 dollars på 30 min. Altså er der blevet lavet en kopi af mit kort. Fedt nok så. Er dog rigtig glad for, deres overvågning af kort fungerer, for ellers kunne jeg være blanket mere eller mindre af. Jeg skal lave en indsigelse og sende den med postet til Danske Bank, og så er der en stor sandsynlighed for, at jeg får hele mit mistede beløb refunderet. Puha.
Desuden er min mave stadig heller ikke go'... Så ja, nok drama for mig i disse dage. Det vigtigste lige nu er, at jeg får ændret den billet, får svarene fra mine maveundersøgelser og får pakket min kuffert. For jeg skal til San Francisco babeey!

Og undskyld for eventuelle skrivefejl, jeg sidder med minitastaturet på min iPhone, og jeg har pølsefingre.

Kram!

Toppen af poppen i Chile

Nej, jeg refererer ikke til det temmelig ringe tv-program, der har kørt på TV2, men såmænd bare til, hvad for en slags musik, der bare er det fe-de-ste på de chilenske disko'er lige nu, og sange, der bliver spillet hele tiden i radioen. Hovedsageligt kan de populære sange deles op i to grupper:

De bløde og romantiske (man befinder sig vel i Sydamerika!):
Camila - Mientes
Romeo Santos - Rival ft. Mario Domm
Axel - Te Voy A Amar
Carlos Baute - Quien te quiere como yo
Pablo Alborán - Solamente Tú
Ricardo Arjona - Fuiste tú feat. Gaby Moreno
Jesse & Joy - ¡Corre!
Camila - Entre Tus Alas

De dansevenlige, ryst-din-røv (også meget latinamerikansk, stort set sex på dansegulvet):
Wisin & Yandel - Algo Me Gusta De Ti ft. Chris Brown, T-Pain
Dr.Bellido - Ella No Volvera
Como Tu No Hay Dos - DJ Buxxi
J King y Maximan - Cuando, Cuando Es?
Pitbull - Don't Stop The Party ft. TJR

Der er (selvfølgelig) flere, men nu fandt jeg nogle stykker. Formoder, at i vil synes, det er bare en lille smule interessant hvor forskellig stilen er fra vores. Og så er det fifty-fifty fordelt mellem hits på engelsk og spansk. Det er sjovt, når chilenerne forsøger at synge med på de engelske hit, men de synes nok også det er underholdende når Leo, Mie og jeg skråler med på de spanske. Hvis vi ikke lige kan høre ordet, så synger vi det jo bare, som vi hører det - præcis som de gør. ;)

Det var alt i denne omgang. Må selv indrømme, at de er ret catchy. Lyt og døm selv. Chau!

Mavebøvl + San Francisco (mærkelig kombi)

Har nu i godt over en måned døjet med mavebøvl, der startede allerede, da jeg befandt mig i Peru (omkring d. 20. december) Så tænker i nok; 'Jamen Emilie, hvorfor skal vi dog vide det? Too much information'. Ja ja, det kan jeg måske godt se, men i skal vide det, da det har haft indflydelse på, hvordan jeg har gået og haft det det seneste stykke tid. Ikke meget dårligt - rolig nu, langt fra - men det har da haft indflydelse på, at jeg måske ikke har haft den store lyst til at lave alt muligt hele tiden, og har også haft tappet mig for energi og lyst til at spise. Mine søstre påstår ligefrem, at de kan se jeg har tabt mig på røv og ben. Dét, med røven, er jeg måske ikke så glad for, hahah, den var jo lige lille nok i forvejen! Nå, men jeg fik altså endelig taget mig sammen her i sidste uge til at tage til lægen, for det var gået op for mig, at det da nok ikke gik over af sig selv. Tænk, at der skulle gå over en måned før, jeg fattede det. Jeg minder da også mere og mere om min far, der forresten lige har været på skiferie. Der vred han sit knæ og fik en støtteskinne, som han skulle gå med i 3 uger. Det første han gør, da han kommer hjem er, at tage den skinne af, altså en uger efter han har fået den på. Far, hvis/når du læser det her, så vær klar over, at din datter smiler over, at der ikke er meget derhjemme, der har ændret sig på trods af hendes fravær ;) Nå, men da det begyndte at gå op for mig, at jeg skulle ta' at få det tjekket, faldt det sammen med Fabiáns hjemrejse, så da jeg nævnte det for min chilenske familie, kom der iiih og aaaw, for jeg havde jo obviously fået det fysisk dårligt, da han nu var rejst hjem, og det var da egentlig meget sødt. Jeg kunne godt se deres pointe, men yderligere 2 uger efter, og det stadig var næsten lige så slemt, ja så tænkte jeg, at nu var det nu. Det var svært at tage sig sammen, da ventetiden ikke kan forventes at være på mindre end 2-3 timer, og det er altså måske ikke lige det, man gider bruge sin dag på... Paty var på arbejde sidste uge, men heldigvis var Mies mor Claudia så super sød at køre mig, vente sammen med mig, og stå ved siden af og holde mig på armen, da jeg skulle have taget blodprøver. Leos mor Alida havde også mange gange tilbudt at køre mig, men det var på det tidspunkt, hvor jeg tænkte, at jeg ikke havde brug for det. Og desværre skulle de på ferie lige, da det var gået op for mig, at jeg skulle have noget medicin. - Men så var det jo dejligt, at der var en anden sød chilensk mor, der selvfølgelig havde tid til at tage sig af mig. Det var forresten deres familielæge (og ven af familien), jeg blev kørt ind til, og han tog ikke noget for sessionen - virkelig pænt af ham. Vi skal desuden mødes alle sammen til aftensmad i morgen hos Mies familie, for han vil gerne høre hvordan det går med mig, selvom jeg ikke har fået resultaterne endnu. Så der er bare helt styr på dét (: Orv ja, i forbindelse med det hele blev jeg også sat på diæt, hvilket ikke behager mig. Det er første gang, jeg har haft begrænsninger på, hvad jeg må spise, og jeg kan godt sige jer, jeg bryyyder mig ikke om det. Kun ris, pasta, kylling, kød, gele, (soda)vand og hvidt brød eventuelt med syltetøj. Bum. Alt med fedtstof og fibre, grøntsager og frugt... jeg kan bare glemme det, fik jeg at vide, hahaha. Men altså, det er kun en begrænset periode, og jeg vil gerne være helt frisk til at skulle mødes med mor, far og Jonas (om mindre end en uge!). Dog var det virkelig surt til frokost hos noni i går, for hun laver rigtig god mad. Her er et billede, og jeg var bare trist, kan jeg godt fortælle jer:

Sidder med en af de eneste ting i verden, jeg bare næsten ikke kan få ned (ad, blæver), 

mens de andre spiser en lækker varm ret 

(aner ikke hvad retten hedder, men det duftede bare SÅ godt)

Bagefter kiggede vi på fotos fra nonis arkiver

Andrea til venstre er min bror Cristians kæreste

San Francisco med mine forældre og min lillebror! Om under en uge, wauw. Det bliver helt underligt at se dem igen. Jeg ved, Jonas' stemme er ved at gå i overgang, det har jeg kunnet høre i telefonen, og jeg glæder mig til at høre det live ;) Han skulle også være vokset en hel del, og da jeg ikke ser ham hver dag, lægger jeg jo endnu mere mærke til forandringerne. Gad vide, om jeg har forandret mig fysisk..? Tror det ikke, men jeg har faktisk ikke rigtig nogen idé. Måske er jeg blevet mere slasket, intensiv motion bliver det ikke rigtig til, men lange gåtur sammen med Mie får jeg da gået i det mindste. Men men men, San Francisco, hvad ved jeg egentlig om det sted? Ikke meget indså jeg, så søgte lidt på nettet over must-see attraktioner og sendte nogle links til mine forældre på mail. Hvis jeg kender dem ret, har de heller ikke haft tid til at undersøge så meget, det hele blev lidt mere spontant end ønsket, tror jeg, hahaha. 

Her er de links, jeg sendte:

http://www.sanfrancisco.travel/ 

http://www.frommers.com/articles/5573.html

http://www.sanfrancisco.travel/partners/?result=yes&main_parent=9614&main_category=944139&viewAllPages=yes

http://www.mapwest.com/events/htdocs/top_20.html

http://de.citypass.com/san-francisco/things-to-do-san-francisco

Ved ikke, hvor brugbare de er, men jeg havde bare ikke den fjerneste idé om, hvad der var at se derovre, så jeg blev nødt til at starte et sted, haha.

Håber, I alle sammen har det fortsat godt i det kolde vikingeland. 6 måneder har jeg været her, 5 tilbage. Det kører bare.

Og mange tak for de billeder, jeg modtager engang i mellem fra kære jer. Det er dejligt at kunne følge lidt med i nogle af hverdagens små øjeblikke. Her billeder fra faster Karina, som jeg modtog i går, af fætter Nicolai, der spiser agurk. Søøøøød.

Efter mine iiiih'er og ååååh'er kunne jeg ikke lade være med at være en smule misundelig, for jeg må ikke spise agurk.. Dumme diæt... ;)

Kram!