SUCCES!

I flere dage har jeg arbejdet på en "nyhedsudsendelse" til den ene af mine fag, der handler om at lave nyheder specielt til TV. Vores lærer arbejder på en lokal nyhedsstation i Antofagasta, TVN, og han ved, hvad han snakker om (på trods af at han er meget ung og lækker, ufff). Jeg var i gruppe med en (JP), der normalt går på 3. og ikke 2. år på universitetet (journalistik), men som tager timen igen, fordi han ikke bestod sidste år. Han har aldrig vist sit ansigt til timerne, men alligevel gad han ikke høre på mig under vores "samarbejde", selvom jeg rent faktisk møder op til undervisningen. Jeg skrev til ham hver dag for at komme i gang med vores opgave, men ååh hvor var det svært for ham at få taget initiativ til noget som helst (også selvom det rent faktisk var mig, der tog initiativ hver gang).
Vores opgave gik ud på, at vi skulle lave en nyhedsudsendelse med 'kultur' som overtema, og så kunne vi ellers vælge frit mellem events og hvem, vi gerne ville interviewe. Det gik fint nok i starten, da JP fik reserveret de professionelle kameraer, der tilhører skolen, og fik arrangeret nogle interviews. Derudover ville han gerne skrive vores 'oversigt' over, hvordan vores udsendelse skulle forløbe. Så jeg tænkte "fint nok, han har styr på det". Dog, da vi kommer frem til stedet hvor, vi skulle lave vores interviews, har jeg stadig ikke fået dét, JP har skrevet, så jeg er slet ikke forberedt. Det var lidt et problem, da vi havde aftalt, at jeg skulle fungere som journalisten, og han ville være kameramand. Jeg prøvede tidligere at overtale ham til at være journalisten, da han jo ikke har mødt op til timen, og derfor ingen idé har om, hvordan kameraet skal håndteres. Hans stålfaste argument for, at han skulle være kameramand, var, at "tengo brazos fuertes, entonces yo puedo llevar la cámara" (jeg har stærke arme, så jeg kan bære kameraet).... Wtf. Nå, men vi kommer derud, og jeg kan med det samme se, at det ikke ligefrem er kuturrelateret det her sted, vi er havnet. Vi var backstage til et ungdomsprogram med unge piger dansende i korte skørte og nedringede toppe, og jeg havde en formodning om, at han egentlig bare ville derhen for at så på bryster (hvilket der også var et par videoer af, opdagede jeg, da jeg så det hele igennem noget tid efter... suk). Pointen er, at vi fik lavet vores interviews, og igennem meget af det tænkte jeg; "jamen vi kan jo ikke bruge det her svar til noget", og senere da jeg kom med input til at bruge i vores videoer, så blev der bare brummet 'hmmm' og kigget distraheret rundt, og jeg måtte flere gange gentage mig selv. Dette til ingen nytte, da han stadig ikke gad høre, hvad jeg havde at sige, og bare overtrumfede mig med sine egne ret kedelig ideer.
Den dag, hvor vi var ude at filme, var den sidste dag, jeg så ham inden, vi skulle aflevere videoen en uge efter. Havde det ikke været for min perfektionisme og ry som værende en god studerende, så havde jeg ikke lavet en rygende hattefis. Dog overtog min ansvarlighed, og jeg arbejde hele weekend, da vi manglede klip generelt for at kunne få det hele til at hænge sammen. Jeg havde dog intet professionelt kamera, da dette skulle reserveres i forvejen. Heldigvis var min iPhone endelig nået frem fra lille Danmark, så med den i hånden tog jeg af sted til nogle kulturelle events inde i centrum af Antofa. Jeg skulle bare bruge nogle korte videoer med noget spændende/interessant indhold, som jeg ville kunne klippe sammen til én lang nyhedsudsendelse (den weekend var desuden første gang, jeg gav mig i kast med Windows Moviemaker). Det hele lykkedes til sidst, og jeg fik afleveret min video her til aften. Jeg har selv indtalt min stemme, optaget videoerne, editeret og hvad der nu ellers er. Det er kun JP, der holder kameraet under de interviews med de tre kilder. I slutningen er det Leo, der filmer mig, fordi jeg stadig ikke havde hørt noget fra JP og desuden på det her tidspunkt slet ikke var interesseret i at høre fra ham længere (maricón pesado, en serio!).
Er glad for, jeg har nogle søde klassekammerater, der støttede og hjalp mig (: Og egentlig er jeg ked af, at jeg ikke fik en bedre partner. Ikke pga. karakterer eller lign., men pga. det faktisk var en ret sjov og ikke mindst kreativ opgave!
Da vores lærer gennemgik min opgave i klassen, var jeg helt vildt nervøs. Ikke mindst fordi han skulle gennemgå den foran hele klassen, og alle skulle være med til at give konstruktiv kritik bagefter. Dog blev jeg bare helt vildt glad og stolt af mig selv, da alle de ting han roste (som begyndelsen og slutningen) var noget, jeg helt selv havde lavet. Han spurgte endda, om det virkelig VAR mig, der havde været ude at optage alle de klip i starten af videoen, for det så ikke sådan ud. Og lige bagefter spurgte han mig om, hvad jeg studerer hjemme i Danmark. Dertil måtte jeg svare 'intet', da jeg jo for øjeblikket ikke er i gang med mine studier. Han rystede overrasket på hovedet og så imponeret ud. Han havde vist ikke forventet, at jeg kunne lave noget, som kunne måle sig med de andre studerende fra min klasse. Ikke mindst fordi, jeg er udvekslingsstudent og dette er min første rigtige aflevering, jeg har lavet i hans timer, hvor de andre har haft afleveret en før, da jeg var i Mexico.
Så er rigtig stolt og glad for, at jeg kunne overraske ham positivt!
Da min video sluttede klappede mine klassekammerater, og efter timen kom der nogle stykker op til mig og sagde, at jeg fik lavet et rigtig godt resultat.
Ved selvfølgelig godt, at min video er god på 'læringsbasis' og ikke som professionel (langt fra), men jeg blev sgu stolt alligevel!:D