Reality-Check

Jeg lovede mig selv ikke at græde! Men det blev simpelthen bare for svært, da virkeligheden ramte mig; jeg skal virkelig af sted(!) :o Sagde et sidste 'på gensyn' til mine nærmeste denne aften/nat og det blev overvældende. Det hele gav en overraskende reaktion hos mig selv, da jeg ellers normalt ikke er typen, der græder let. Og det synes jeg da også var helt fjollet, for hverken jeg eller min familie og omgangskreds forsvinder af, at jeg rejser væk et kort stykke tid. Tror måske bare, det er hele ideen om, at en betydningsfuld tid i mit liv er sluttet - gymnasietiden, og alt hvad den indebar, vil blive savnet. Jeg er dog slet ikke i tvivl om, at det er det her, jeg skal! Jeg ved det bliver hårdt, men forventningen til, at det bliver mit bedste år, består stadig. . . Hvor skal jeg få det fedt!