fredag den 7. september 2012

En blandet landhandel

Har været på FaceTime (skype-lignende program på Ipad) med mutti og daddy-o i går. Helt overrasket over, hvor god forbindelsen var! Ingen forsinkelse på lyden eller noget heller. Skal helt sikkert benyttes igen. :) Men men men, min far påpegede, at jeg jo for søren da havde glemt at lægge billeder ind, som jeg lovede i det tidligere indlæg. Så dette indlæg bliver bare med en masse billeder og lidt beskrivelser - for det er en blandet landhandel.
De første er fra den aften, hvor alle de mexicanske udvekslingselever lavede mexicansk mad, mums. Efter at ha' spist den lækre mad, kom jeg i tanker om, at jeg ikke havde fået taget et billede af den færdige ret. Øv-bøv :( Det var burritos med bønner, ost, guacamole, kartofler, lidt oksekød og noget stærkt krydderi (hvad det så end var).

Fra v. øverst: Iago (Spanien), Mari (USA) og Antonio (Spanien).
Nederst: Fabián (Mexico) og Manuel (Spanien)
 
Samme msk'er som før bortset fra Ronja (Tyskland),
der lige skulle være med også :)
Leo giver moralsk støtte mens Dave (Mexico)
maser bønner med et krus...
Arturo laver guacamole og Fabiáns løse håndled forstyrrer billedet
De fleste af udvekslingseleverne samlet efter måltidet
Fabián, Antonie, Mari og Arturo slår mave
 
Så har jeg lidt billeder fra da det lille kræ Isis blev badet.
 

Aww, mere nutsi bliver det næsten ikke
 
Leo og jeg var igen-igen på Registro Civil for at hente vores identitetskort. Vi blev dog lettere irriteret, da de (på trods af vi havde passeret første afhentningsdato med en uges tid) ikke havde vores kort klar.
Her sidder jeg og udtrykker min irritation
 
DOG prøvede vi lykken igen i dag, og da havde de heldigvis kortet klar. Med et smukt billede i farver.. Please forstå sarkasmen.
 
Det næste billede er fra min gåtur ned til stranden efter en fest på UCN. Alle de unge tog af sted efter festen ved en 2-tiden for at hænge ud dér. Det er meget almindeligt, at man rykker festen videre ned til stranden, da det er et sted, alle kan komme hen, der er plads nok, og så er det helt vildt hyggeligt!

Billedet af en af de mange kraner, der står ud til vandet hele vejen langs kysten.
De lyser op med neonfarver om natten. Sjov detalje.
 
Tro det eller lad være, men det er faktisk lykkedes mig at få skabt nogle kontakter til andre end udvekslingseleverne. Leo er helt utrolig populær blandt sine klassekammerater, og da jeg tilmeldte mig mange af hendes timer efterfølgende, skadede det jo ikke ligefrem mig, at jeg var hendes veninde (hahah). Såååh. I denne uge havde en af pigerne, Daniela, fødselsdag, så da timen (igen-igen) blev aflyst efter, vi alle sammen var mødt op, spurgte hun, om vi ikke alle sammen skulle tage ned til stranden og drikke en øl. Alle var med på den, og det var jeg da også. Men at drikke øl kl. 11-12 stykker en en mandag morgen er måske liiige aggressivt nok.. Eller?
Nå, men jeg tog bare med for selskabets skyld - der er jo ingen grund til at melde sig ud af den grund! Disse billeder blev der ud af det. 
 
Mari, Leo og jeg slapper i skyggen fra muren - solen er virkelig kras her
Vi fik da også ordre på, at vi med vores lyse hud skulle sidde i skyggen, så
latinoerne rykkede, så vi kunne sidde der. Meget betænksomt!
Latinoerne chiller. Det var en virkelig varm dag.
Iiih hvor vi hygger!
Micchelle og en anden fyr med strikhue (whyyy??)
Musik skal der til! Frem med computeren
Hvor er det altså vaaarmt
Man kan se lidt af legepladsen og strandkanten
Seba bliver tilbudt øl med fanta,
mens Daniela tager billeder med mobilen
Daniela tager flere billeder. (Tillykke med de 20 år!)
Maryorie og havudsigt
Populære Leo har latinoernes udelte opmærksomhed
Jeps, det er ikke en joke. De blander øl og fanta.
Og ved i hvad? Det var faktisk ikke helt dårligt.
Alkoholiske Leo
Alkoholiske mig
(aaaarh måske ikke. Tror, det blev til to sip, det var lidt for gustent med en formiddagsbajer.. puha)
Snakke, snakke, sludre, snakke
Et sjovt påfund. Personligt havde jeg hellere haft kassen end uldhuen på i den hede!
Salud, proost, cheers, SKÅÅL. Kært barn har mange navne.
 
Det var vist, hvad jeg havde af billeder. Der sker så mange forskellige ting hele tiden. Så hænger vi lige ud til en filmaften. Så tager vi i biffen. Så laver vi mad sammen. Så er der en lille kom-sammen hos nogle chilenere fra skolen. Så det ene og det andet. Helt almindelige hverdagsting, der gør, at mit ophold her er helt vildt spændende, men også afslappet. Der er kommet rutiner nu, men det er alle de små ting, der sker hver dag, der gør det til en sådan fantastisk oplevelse. Tak mor og far, fordi i gjorde det muligt!!♥
 
Ps. Hahah, tror ikke, jeg fik flettet ind nogen steder, at jeg senere samme eftermiddag på Facebook fik en lille 'kærlighedserklæring' fra Micchelle. Leo så det som den første og skrev til mig; "His facebook page says: 'estoy enamorado de una danesa ♥' Haha, go Emilie, you win this time. You got an admirer" (Det spanske betyder; "jeg er forelsket i en dansk pige"). Hvor sjovt er det lige?! Talte jo ikke engang med manden! Chile er et besynderligt sted.. Og han oploadede det her billede med teksten: "U.S.A, Chile, Holanda y Dinamarca unidos por el amor y la cerveza jaja ♥" (= "USA, Chile, Holland og Danmark forenes af kærlighed og øl, haha ♥")

Mari, Micchelle, Leo og jeg

Ingen kommentarer:

Send en kommentar