lørdag den 1. december 2012

Send noget julestemning, plz

Har lige sendt en klagende besked til faster Karina om, hvordan jeg bare er desperat efter noget julestemning): Det er den første december, og derhjemme ville jeg på det her tidspunkt være ved at brække mig over julesange i radioen, der har kørt non stop siden start november. Men lige nu kunne jeg altså godt bruge det! Hele Chile er på nuværende tidspunkt fuldstændig optaget af Teletón, som er en frivillig organisation, der hjælper børn med fysiske eller psykiske handikap med deres rehabilitering. I går aftes startede den store årlige indsamling, og den kører indtil i aften kl. 23. Alle, og jeg mener ALLE, deltager på den ene eller den anden måde med frivilligt arbejde eller ved fx at cykle i 1,5 time for at samle penge til Teletón. Det er et kæmpe event, og alle lokale kanaler viser kun indsamlingen, og reklamationer har kørt i en måned eller mere.
Min pointe er, at der altså ikke er tid til julen lige pt. Altså var det gået fuldstændig forbi min næse, at det var d. 30. november i går - og altså december I DAG! Argh. Tror aldrig det kunne ske i DK, hvor kulden i sig selv er et tegn på, at julen nærmer sig.
En liste over min oplevelse af chilensk juleoptakt so far:
- Ingen kulde, det bliver derimod varmere og varmere.
- Ingen store jakker, halstørklæder, luffer og støvler.
- Ingen sne eller det, der ligner.
- Ingen julekalender(!!!) i fjernsynet.
- Ingen ild i pejsen. (Tror knapt, de ved, hvad en pejs er)
- Ingen risengrød.
- Ingen ægte juletræer.

Jaja, jeg ved godt, det er en unik oplevelse at opleve julen i et andet land, og at jeg er ude på et eventyr, der skal nydes, men derfor kan man jo godt savne vanerne derhjemme!(;

Ingen kommentarer:

Send en kommentar