torsdag den 14. marts 2013

Starten på et nyt semester

Ferien er ovre, første uge på uni igang og allerede kaos chilean style, hahah. Indtil videre har jeg fået aflyst flere timer, end jeg har haft, og skemaerne bliver fortsat ændret, og der er ingen, der rigtig ved noget.
Jeg skal sammensætte mit eget skema (med koder og alt muligt andet skidt) og sende det til universitetets internationale koordinater Gabriela, da hun skal bruge diverse informationer for at tilmelde os til timerne (og nok også til andre detaljer, som jeg intet ved om).

Her er et udkast til mit skema


Spansktimerne er kun for Leo, Mie og jeg, men vores lærer kunne ikke på andre tidspunkter end onsdag, torsdag, fredag sen eftermiddag/aften.... så jah, valgmulighederne var lidt begrænsede. Ser ud til jeg kan sove temmelig længe og have en ok sjov søndag også. Jeg skal egentlig kun have 3 fag udover spansk, så kan godt droppe et af mine fag. Psykologifaget tæller ikke rigtig, der er vist en time mere om ugen, men kan simpelthen ikke finde ud af det, så skal en tur på kontoret i morgen og orientere mig. Kan ændre mit skema frem til maj, så jeg er sikker på, det nok skal lykkes at gøre mig selv tilfreds (;
Og nej, det er ikke jer, der ser forkert - jeg har timer fra 3 forskellige uddannelser på UCN. Journalistik (periodismo), psykologi og pædagogik. "Pædagogik", tænker du nok, "Emilie og pædagogik... den havde jeg måske ikke lige set komme". Og nej, det havde jeg måske heller ikke lige, men synes faktisk, faget er startet rigtig godt ud, og er et af de få fag, jeg rent faktisk har haft i denne uge.
Det er jo heller ingen hemmelighed, at jeg leder efter en uddannelse, jeg (gerne) skulle starte på, når jeg har vendt snuden hjemad engang til sommer (hvis det da nogensinde bliver sommer i DK. Jeg bliver ved med at modtage 'nu-sner-det-dælme-igen'-beskeder fra familien. Brrrrr). Har kigget på noget, der hedder 'uddannelsesvidenskab', som foregår i København men på Aarhus Universitet. Det er lidt en blanding af det hele og virker overraskende spændende. Lidt ærgerligt, at jeg ikke har mulighed for at tage ud og besøge de forskellige uddannelser og snuse lidt mere realistisk til, hvad det er for noget. Men ja ja, det skal nok lykkes også!

I skrivende stund er jeg alene hjemme med min ældste storesøster Carolina, og selvom det er sent (3 om natten!), sidder vi begge to på computeren og hygger. Hun har tilbragt det meste af sin ferie i praktik ligesom min anden søster, Gabriela, men fik endelig ferie her i weekenden. Paty kom hjem fra Miami i går og tog på arbejde i minen i går også (at tale om stramt program...) Gabriela og Cristian er fortsat i Miami og nyder tilværelsen, men kommer tilbage til Chile om ikke alt for længe. Indtil da hygger Carola og jeg bare med Isis og kattemissen Linda, riiiw rauwwr.
Og til den vågne læser; ja, jeg må godt være oppe til så sent på en hverdag, for hvis du kigger på mit udleverede skema, så skal jeg møde sent i morgen torsdag!

Så kedede jeg mig lidt i går aftes og tog mig til at arbejde med mit kostume til festen med YFU, der bliver afholdt i Santiago efter rejsen til det sydlige Chile. Jeg gad/gider ikke investere i det helt store blær, og ledte efter en mulighed, der involverede ting, jeg allerede er i besiddelse af, eller ting, jeg kan erhverve mig og benytte bagefter, og som altså ikke er åbenlyse dele af et kostume. Jeg ved ikke, hvor mange af jer, der er bekendte med stilen 'rockabilly', men det var det, jeg blev enig med mig selv om, måtte være temmelig let at klæde sig ud som. Så nogle tutorials på youtube mht. frisure, makeup og binding af bandana, og her er to billeder af mit første forsøg.



Skal ha' erhvervet mig nogle falske tatoveringer (sådan nogle af slagsen, man får med i tyggegummipakker!) og ha' øvet mig lidt på håret. Dog ikke et helt dårligt første forsøg, hvis jeg selv skal sige det.
Blev faktisk helt vild med måden at binde tørklædet på, så meget, at jeg tog et med dyreprint på i skole i dag - og fik komplimenter (;

I dag snakkede jeg også meget med nogle af mine nye klassekammerater fra pædagogik, som jeg ikke havde timer med i sidste semester, og de er virkelig søde. Som at få en helt ny start, men nu mere eller mindre uden sprogbarrieren. (: Jeg er allerede blevet inviteret med ud at spise 'completos' (en chilensk udgave af en hotdog med det hele=komplet) nu på mandag. En af pigerne gik endda med mig hele vejen hjem fra skole bare for at snakke lidt længere. Super hyggeligt.

Det var meningen dette skulle være et kort indlæg, men det blev det så ikke... endnu engang. Håber, i alle har det godt derhjemme. (:

Ps. Jeg fik en besked fra farmor om, at kronprinseparret befinder sig i Chile i øjeblikket. Har fortsat ikke set dem, men jeg holder skarpt udkig!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar