Fik at vide af Gaby, at jeg (hvis jeg har lyst) kan tage med Patricia og noget af familien med ud at rejse d. 1. november. Der er åbenbart endnu engang en forlænget weekend pga. helligdage el. lign. Desuden snakker mange af de andre udvekslingselever om at tage til Machu Picchu i det sydlige Peru i december engang. De regner med, at det bliver før jul, da mange af dem rejser hjem i slutningen af december/start januar. Hulk hulk. Det bliver ligesom at starte forfra når alle rejser deres vej... Har virkelig fået mig nogle gode venner i den 'gruppe', og det har helt sikkert medvirket til, at jeg ikke har haft rigtig hjemve (endnu). Og så rejser de alle sammen bare deres vej, nå! Inkl. Fabi.
Tarveligt.
Mine spanskkundskaber er blevet bedre, og vores spanskundervisning er endelig begyndt. Dog er det virkelig basic dét, vi får undervisning i. Men jaja, jeg er optimistisk (andet nytter jo alligevel ikke noget!). Jeg er nu i stand til at gøre mig rimelig forståelig - kropssprog inklusiv. Kludrer dog fortsat rundt i de diverse tider, men i det mindste begynder jeg at få en idé om, hvornår man bruger hvad, og jeg prøver. En billion fejl må føre til noget rigtigt i sidste ende... ikke? :)
Mor og far, hvis i læser dette, så vil jeg gerne snart skype med jer. Det burde være muligt i morgen for mit vedkommende. Jeg giver jer et ring på FaceTime/Viber. Så hold jer ved telefonerne, tak. :b
<3
Ingen kommentarer:
Send en kommentar