Jeg har dog haft semi-gode grunde til ikke at ha' skrevet på bloggen på det seneste. Først var jeg på ferie med min chilenske familie i ca. en uge, så var der en uge med dovenskab, hvor jeg fik samlet billeder og lign. og så småt påbegyndt et kronologisk indlæg over min tur. Dog blev jeg ugen efter endnu engang syg (juhuu) og lå denne gang med grå mandler (ja, grå) og det var stort set umuligt for mig at ytre et ord og spise. Jeg optog mig selv, da jeg lå i min seng og bare trak vejret helt almindeligt, og jeg lød som en spindende kat. Snorkede endda om natten, hvilket jeg normalt aldrig gør - jeg taler og går kun, når jeg sover (og det er jo også bare helt normalt..... nej). Så var endnu en uge gået, og i mandags (for en uge siden), stadig halvsløj, tog jeg med Arturo, Fabián og Thom til Valparaiso + Santiago på en uges sightseeing. Blev dog helt rask efter et par dage, da min medicinkur var overstået. Havde bare en helt vildt god tur! Fik dog spenderet en hel del på meget få dage. Det løber hurtigt op med busbilletter tur/retur, mad, husleje, metro og besøg i zoologisk have (hvor man self. skal ha' sit ansigt malet(!), men det koster jo også). Og en lille bitte smule shopping skulle der også være plads til. Fik endelig fundet et par 'pæne' sko, som jeg kan bruge, når jeg skal være en smule mere fancy. Og en kæreste fik jeg da også ud af turen. . . Undskyld far, han bor en lille smule sydvest for Allerød. Faktisk ret meget vest. ;) Jaja, nu blev i nok nysgerrige, hva'? Ja, det er Fabián, og ja, vi har 'datet' (eller hvad det nu hedder) i over en måned. Ved godt, det ikke lyder af så længe, men det er det taget i betragtning, at jeg kun har været her 2-2½ måned :) I løbet af denne tid har vi opført os som kærester nu engang gør (tror jeg da? Har ikke den største erfaring på det område, må jeg nok indrømme, hahah), men fik endelig taget mig sammen og snakket med ham om, hvor vi står etc. blablabla. Såh... nu er titlen altså også med. :) Så skal jeg bare ha' fortalt det til Patricia og Gaby. Er stadig usikker på kulturforskellen, så nu får vi se, hvordan det kommer til at forløbe sig :b Han har været her meget, så de kender ham jo godt, så tror ikke det bliver det store ramaskrig, ahahaha. Nå, men jeg syntes bare, jeg ville dele det med jer. Og hey, jeg lover, at jeg lægger nogle billeder ind fra begge mine rejser i løbet af ugen. :)
Kram til alle jer derhjemme, jeg savner jer meget! <3
Rauwr, en løve blev jeg malet som i zoo'en i Santiago.
At det ikke ville tørre afsløredes dog lidt i Fabiáns ansigt... ups.
Arturo og Thoms romance blev også åbenlys af samme årsag, hahah
Ingen kommentarer:
Send en kommentar