Mens jeg venter på frokost

Syntes, jeg ville nytte 'ventetiden' (det er luksus at have hushjælp; varm frokost hver dag) til at skrive lidt herinde igen. Det skylder jeg jer lidt, hahah. Og det er jo ikke fordi mine indlæg (som jeg tidligere troede) behøver at være lange og lige interessante. Dette bliver nok et kedeligere et af slagsen.

Er lige kommet hjem fra skole, hvor vi i dag og i går blot skulle deltage i et foredrag, holdt af en journalist. Han fortalte i går lidt om interviewmetoder - både for intervieweren og den interviewede. I dag handlede det kun om stress (som vi også kort rundede i går). En lidt overflødig klasse, i hvert fald fra mit synspunkt, da det virkelig var basisviden. Hvordan man reagerer på stress, hvad der medvirker til det etc. Men det virkede som noget, de fleste unge her ikke ved så meget om. Er det endnu en ting, vi i Danmark har været ekstra gode til at informere om? Tror, vi tager mange ting forgivet derhjemme. Vi bliver oplyst om en hel masse, fra kost til sex/prævention, og vi antager, at det er almindelig viden. Har efterhånden fundet ud af, at det er det ikke.

Efter foredraget skulle jeg mødes med min gruppe fra min dokumentarklasse, da vi har en opgave for til start december, der går ud på, at vi skal lave vores egen dokumentar med den omkringliggende ørken i fokus. Jeg kom ca. 10 min. for sent (latino-tid, så det er ok) til mødestedet foran hovedkontoret i journalistområdet, og kunne ikke se en eneste fra min gruppe. Der var ingen. Mødte et par stykker fra en af mine andre klasser, og de kiggede sammen med mig, men kunne heller ikke se nogen. Så jeg endte med at gå hjem i skam og endnu engang meget forvirret, hahah.
Min gruppe består hovedsageligt af piger (en 6 stykker inkl. mig tror jeg) og én dreng (hvis jeg da husker korrekt. Meget muligt, at jeg ikke gør), men alle ligner bare hinanden her! Og jeg har kun set dem én gang for to uger siden, hvor jeg var helt omtumlet pga. sygdom og antibiotika. Håber på, jeg bare kan tage rollen som vedhænget i gruppen - jeg aner jo intet om at lave film anyway? De andre har allerede haft en klasse om film og filmskabelse sidste år, så de ved, hvad de laver. Jeg vil bare gerne observere og lære, jeg har ingen viden at bidrage med. :b

Fik aldrig skrevet om den offentlige transport her, og det er en skam - for hvor er jeg glad for den, hahaha. Derhjemme var det ikke usædvanligt at vente 20-30 måske endda 40 min. på en bus (jaja, jeg ved godt, jeg bor på landet, men stadigvæk). Her bliver min søster utålmodig, hvis hun skal vente i 3-4 min. Og det begynder jeg også at blive, hahah. Til skole om morgenen og hjem om eftermiddagen, indberegner man ikke 'at vente på bussen'. OG du kan stopppe den lige, hvor du vil. Aha, that's right. Lige. Hvor. Du. Vil. Du rækker blot en arm ud, bussemanden ser dig - og vupti - du er på vej. Det samme, når du skal af. Hvis du trykker på stopknappen, skal du ikke vente 100 meter, før bussen stopper. Næh, der bremses med det samme. Bam, sådan dér. For mit vedkommende finder jeg det lettere, bare at sige til chaufføren "me abajo aquí, por favor"(noget lignende: 'sæt mig af her, tak'), når jeg vil af. Ingen dikkedarer.

Er så spændt på Vibes vegne forresten! (Vibe er en af mine allerbedsteste veninder fra DK til jer, der ikke kender hende) Hun rejser til Whistler i Canada i morgen, og skal arbejde som lifty og stå på snowboard i hele skisæsonen. Det har været det store (hvis ikke det eneste, hahah) samtaleemne i laaaaaaange tider, og hun har drømt om denne tur i flere år. Jeg er sikker på, hun får en uforglemmelig tur. Held og lykke, dejlige Vibe - du fortjener en fantastisk tur!

Poster snart billeder - vær tålmodig! :D

Chao.