Las Aventuras de una Gringa Danesa en Chile: Ankomst i Antofagasta d. 5. august

Iih hvor var vi spændte i flyet. "Hvordan kan jeg overhovedet genkende min familie?" tænkte jeg. Mit eneste bud var, at de nok ville have mørke øjne og mørkt hår, men det var ikke til meget hjælp, da det sådan cirka passer på 98% af befolkningen her, haha. Tal om en god modtagelse! Alle var så glade, og Leos familie havde endda medbragt balloner. Jeg var ikke i tvivl om, hvilke to af gruppen, der var min familie, da de virkelig ligner Carolina. Det var mor Patricia og datter Gabriela med hunden Isis, der kom og hentede mig med knus og billeder. Det var en lettelse at blive så godt modtaget!

Fra venstre: Patricia, mig, Gabriela

Vi havde en rimelig lang køretur hjem, men ikke noget med pinlig tavshed. Gabriela og jeg sludrede løs hele vejen hjem (dog på engelsk), og Patricia fik oversat og stillede spørgsmål. Jeg følte mig i den grad ønsket!

Vi ankom til lejligheden, som er lige ud til vandet. Jeg fik smidt mine ting på mit helt eget værelse, og så var der hjemmelavet, varm frokost. Stemningen var afslappet og jeg følte allerede, jeg havde kendt dem længe.

Jeg bor på 11. etage, og i denne her bygning har man en hel etage for sig selv.

Mit værelse

Udsigten fra mit værelse - helt ok!

Stuen set fra køkkenet

Stuen fra entreen

Indendørs altan

Køkkenet

Kort tid efter skulle Gabriela og jeg ud med Isis for at møde en veninde. Pga. 'la día de los niños' (børnenes dag) samlede mange hunde-entusiaster sig i parkerne for at udveksle gaver, da hundene åbenbart er deres børn... ;)

Gabriela og Isis

Hundeelskere

Gabriela inviterede mig til at tage med hende og hendes veninder i shoppingcenteret, hvis jeg altså ikke var for træt efter rejsen. Det ville jeg selvfølgelig gerne, og kort tid efter mødtes vi med Fran og Caro, som, utroligt nok(!), også var helt vildt søde. De havde været 6 mdr. i England for noget tid siden, så deres engelsk var også ok. Så igen; ingen pinlig eller akavet stemning. Vi fik os noget sushi og kl. rundede de 21, og vi aftalte at mødes på en pub omkring kl. 23-24. Her faldt jeg dog i søvn siddende efter en times tid. Var helt mast - men på den gode måde! Alle har bare været super søde og snakkesalige, så jeg har været på stort set non stop siden, jeg ankom.