I dag fik jeg lov til at sove længe, for vi var først hjemme fra pubben kl. 03 i nat. Jeg fik at vide i går, at vi skulle hjem til bedstemoren (abuela/noni) og spise frokost i dag, hvilket vist er tradition at gøre ca. en gang om ugen. Her i Chile er det normalt at spise varm frokost og droppe aftensmaden, så frokosten er familiens samlingspunkt. Noni bor også i Antofagasta, og på vejen derover samlede vi Francisco, Patricias nevø, op.
Patricia parkerer og taler om den søde hund foran bilen
Vi blev der et par timer. Som de andre gange blev jeg mødt med åbne arme og varme. Men jeg begynder at blive ret opsat på at lære spansk, for man kan ikke undgå at føle, at der bliver talt over hovedet på en, også selvom det ikke er meningen. Men tror, det kommer, jeg har trods alt kun været blandt spansktalende i to dage, jeg skal lige ha' en chance ;) Desuden taler chilenerne virkelig hurtigt, men ikke bare det, de bruger også meget slang og sluger endelser eller laver deres egne. Som Patricia så fint fik formuleret på engelsk, da vi jokede om min frustration; welcome to the chilean jungle!
Familiehygge
Fra venstre; Gaby, moster Edith, noni, Francisco og Patricia
I stedet for traditionel aftensmad har de i Chile noget, de kalder 'once' (= elleve). De drikker te eller kaffe og spiser en snack, som fx en form for kiks/kage eller hvidt brød med pålæg. I Danmark bliver vi opfordret til at holde os fra det skadelige, fedende, hvide brød - den besked er helt klat ikke nået Chile, haha. Jeg har aldrig oplevet et folk, der spiser mere brød, det er helt vildt.
Til once nu til aften fik vi besøg af en gammel ven af familien Fernández, Louis, og hans søn og nevø. Louis bruger engelsk i forbindelse med sit job og sønnen studerer det nu, så igen var der ikke en egentlig sprogbarriere. Jeg må snart kende alle engelsktalende chilenere, for vi fik at vide til orienteringen, at det ikke er almindeligt, at de kan hverken tale eller forstå engelsk her.
Jeg prøvede for første gang 'manjar', som er en slags nutella uden chokolade. Så vidt jeg har forstået, så er det hovedsageligt mælk og sukker pisket sammen til en cremet masse. Meget sødt. Og vi fik det serveret med en pandekage som omslag. Meget, meget sødt. Kan ikke sammenligne det med noget, vi har i DK. Slet ikke. Jeg må tage noget med hjem engang om 10 mdr. ;)
Patricia laver pandekager
Manjar'en ligger klar
Har siddet ved tv'et sammen med Gaby og Patricia siden, gæsterne tog hjem, og jeg forsøger at vende det irriterende ved synkroniserede programmer til noget positivt; det er et udmærket værktøj til at lære spansk. Så selv når jeg slapper af, lærer jeg noget (forhåbentlig). Nu vil jeg snart gå i seng, i morgen skal vi flytte Carolinas ting ud af mit værelse, så jeg kan pakke rigtigt ud - yay! :D
Ingen kommentarer:
Send en kommentar