mandag den 20. august 2012

Opstart på UCN

I dag var første skoledag på uni. Havde for noget tid siden forsøgt at få dage og tider på de fag, jeg godt kunne tænke mig at læse. Ud fra de oplysninger, jeg havde fået skrabet sammen, skulle jeg ikke have timer hverken mandag eller fredag, men tænkte, at jeg hellere måtte møde op i dag alligevel, så jeg kunne få at vide hvilke lokaler, de forskellige fag skulle foregå i osv. Tog af sted kl. 10.
Først farede jeg mere eller mindre vild på skolens område, da min stedsans er så godt som ikke-eksisterende. Normalt tror man, alle stirrer, når man er et fremmed sted og er lettere forvirret, men baseret på tidligere reaktioner på mit hår, var jeg ret sikker på, at de andre studerende var klar over, at det var den samme udlænding, der spankulerede lettere formålsløst frem og tilbage af stierne. Så det var ikke kun min paranoia, er jeg ret sikker på ...
Jeg skulle finde hovedkvarteret for journalistik, men havde problemer med blot at finde det lyserøde område (som nok svarer til halvdelen af universitetets størrelse... Jeg er håbløs).
Det lykkedes dog langt om længe. Fandt en hvid bænk idet, Leo skrev, at hun ville mødes med mig derovre, så jeg ventede pænt.
Efter vi havde fundet hinanden, blev det til mere vandring, da det virkede som om, ingen rigtig lod til at kunne finde ud af, at jeg havde valgt fag fra to forskellige linjer (journalistik og psykologi).
Det hele lykkedes dog til sidst, men da var det også 2 timer siden, jeg var taget hjemmefra - og jeg bor 2 min. væk i bus.
Fandt desuden ud af, at et af de fag, jeg havde valgt, lå mandag morgen fra ca. 8-9.30. Ergo gik jeg glip af min første time på den nye skole.............. det er bare så typisk mig altså.
Dog er det fag delt op i to hold, hvor det andet ligger fredag morgen, så tror bare, jeg smutter til den time fredag, og ellers tager holdet om mandagen fra da af.
Med det skema, jeg har nu, har jeg 4 fag og fri både torsdag og fredag (wiiiiiiiin), så det giver jo oplagte muligheder for at tage på nogle ture i forlængede weekender! Woop woop.
Mødte forresten Pao med en veninde, der foreslog, at jeg kunne arbejde som en slags 'medhjælper' i nogle af deres timer. Hun studerer engelsk, og de mangler en, de kan tale med som en del af deres undervisning. Jeg snakker lige med skolen i morgen, om det er noget, jeg må, for som udvekslingselev må jeg ikke ha' et egentligt 'arbejde', da jeg er på studieophold. Pao ville også forslå det for sin lærer, og hun var overbevist om, at jeg gerne måtte, da det er i forbindelse med skolen. Det kunne være helt vildt fedt! I så fald ville det være enten tirsdag eller torsdag i første 'modul', og jeg har ikke undervisning på det tidspunkt nogen af dagene. Det er igen en chance for at udvide mine bekendtskaber. :) - Og jeg kan lære rigtig meget af  det, er jeg overbevist om.

En anden sjov hændelse i dag var, da jeg mødte Fabian (udvekslingseleven fra Mexico). Havde lige inden snakket med Leo (mest for sjov) om, at jeg ikke var sikker på, han kunne lide mig, da det altid er hende, han ringer til, når de skal i byen + at han ikke har svaret på de to sms'er, jeg har sendt til ham. Jeg mødte ham i afdelingen for psykologi, og jokede lidt med det hele, da det da umuligt kunne være rigtigt - jeg har jo ikke gjort noget, der kunne give anledning til det. Kunne sgu ikke finde ud af, om han lavede sjov eller om det var en halv sandhed, da han sagde, at han troede, jeg ikke gad være sammen med dem fordi, jeg virker 'fancy'. Ahahaahah, hvaaaaad? Den måde jeg klæder mig på, er åbenbart meget fashionista herovre, og så har europæere (åbenbart) et rygte, der siger, at vi er snobbede... Jeg fandt det helt vildt komisk, da vi havde joket omkring det (troede jeg) på ID-kontoret, hvor jeg sarkastisk havde sagt, at vi europæere da også er helt ubeskriveligt fantastiske, da han talte om, hvor skønt, han synes, der er i Europa. Dertil svarede han, at vi desværre også var 'fulde af os selv' og højrøvede. Troede dog bare, han kørte med på min humor, men nu er jeg ikke så sikker, hahaha. Måske skulle jeg skrue lidt ned for sarkasmen - det lader ikke til at være forståeligt på denne side af kloden!
Nå, men da jeg konfronterede ham med de ubesvarede sms'er, påstod han, at jeg da i hvert fald ikke havde sendt noget til ham. Så jeg måtte hive beviserne frem, og han fik røde ører.
Så prøvede han at bevise sin påstand om os europæere, ved at gøre mig klar over, at jeg jo ikke havde ansøgt ham på fb. Hvortil jeg jo stille og roligt kunne sige, at han jo så heller ikke havde ansøgt mig. Touché mi amigo. Vi grinede helt vildt meget af det, og han sluttede af med at spørge, om vi så ikke skulle finde ud af et eller andet i aften efter hans time. Han skulle vist nok være sammen med nogle flere msk'er (den dreng er hyper-social. Hvordan bærer han sig ad?!). Nu får vi se, om jeg kan tage med. Jeg er blevet ret syg i løbet af dagen og er på panodiler pt., men er bare bange for, at han tror, jeg lyver/bakker ud, hvis jeg ikke tager med... men er bare skidtmads. :( Og skulle jo helst ikke misse endnu flere timer i skolen i morgen. Argh.
Nå, men er jeg for skidt til at tage med, og han ikke tror på det, så må han jo bare tro sit. :) Men mon ikke det går alt sammen :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar